Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (2024)

BagværkBrød med bagepulverInstagramSmåkager og mørdej

af Thomas fra Baregomad.dk

Gå til opskriftUdskriv opskrift

Denne opskrift på klassiske amerikanske chocolate chip cookies er uden tvivl de bedste cookies jeg endnu har smagt til dags dato, og samtidig er de legende lette at fremtrylle i køkkenet. Opskriften er blevet til med inspiration fra flere amerikanske opskrifter og en tur til Florida, hvor chocolate cookies og donuts blev kørt ned i rå mængder, og er noget nær den ultimative opskrift på chocolate chip cookies. Hvis jeg altså selv skal sige det. Sprød skorpe. Blød karamelagtig krumme og midte. En mundvandsdrivende lækker smag af brun farin, chokolade, nødder, vanilje og smør.

Denne opskrift på chocolate chip cookies er:

  • Ganske enkelt den bedste opskrift på chocolate chip cookies
  • De perfekte amerikanske cookies til eftermiddagskaffen, fødselsdage eller til dine kolleger på arbejdet
  • Bagt på smør, mørk chokolade og grofthakkede hasselnødder
  • Den helt klassiske opskrift på de originale amerikanske chokolade cookies
  • Dejen er fryseegnet i op til tre måneder
  • Nemme at fremstille på under 20 minutter inklusiv bagetid

Prøv lige at se opskriften på: Smørkage med remonce og vaniljecreme

Disse ingredienser skal du bruge:

  • Hvedemel
  • Smør
  • Brun farin
  • Sukker
  • Vaniljesukker
  • Æg
  • Bagepulver
  • Natron
  • Salt
  • Hasselnødder
  • Mørk chokolade

Prøv lige at se opskriften på: Verdens bedste brownie

Tips og tricks:
Lav en dobbelt portion af disse herlige chocolate chip cookies, og frys halvdelen af dejen ned skåret i stykker og trillet til kugler. Så kan du altid servere friskbagte cookies på under et kvarter. Dejen er fryseegnet i op til tre måneder. Dejen kan også opbevares på køl i en tætlukket beholder i 3-4 dage. Du kan erstatte chokoladen med fx grofthakkede tranebær eller andre tørrede bær og nødder, eller kombinere både hvid og mørk chokolade. Har du børn kan du med stor succes udskifte chokoladen og de grofthakkede nødder med M&M’s.

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (2)
Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (3)
Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (4)

Prøv lige at se opskriften på: Blåbærdrøm med et twist af surdej

Sådan laver du verdens bedste chocolate chip cookies

Som nævnt tidligere er disse chokolade cookies legende lette at tilberede, og det er lige før du kan gøre det med bind for øjnene. Men også kun næsten. Det smukke ved denne opskrift er, at du kan lave dejen op til flere dage i forvejen, hvis du blot opbevarer den på køl. Med andre ord kan du løbende forkæle familie, venner, naboer og kolleger med friskbagte cookies spækket med chocolate chips og grofthakkede hasselnødder. Her får du opskriften på hvordan du lykkedes med dine chocolate chip cookies.

Prøv lige at se opskriften på: Kærnemælkshorn med marcipan

  1. Blødt smør. Det er vigtigt at smørret er blødt, så det nemt kan arbejdes ind i de øvrige ingredienser. Så tag smørret ud af køleskabet i god tid – gerne et par timer eller mere før dejen skal laves. Sørg for at få pisket smør og sukker godt sammen med en håndmixer inden de øvrige ingredienser tilsættes.
  2. Masser af chokolade. Ingen chocolate chip cookies uden seriøse mængder chocolate chips eller grofthakket chokolade med et kakaoindhold på ca. 60%. Det kræver vist ingen yderligere forklaring.
  3. Brun farin. Brun farin er en vigtig ingrediens i amerikanske chocolate chip cookies, som tilfører dejen en lækker letkrydret sødme.
  4. Bagepulver og natron. Vejen til de perfekte chokolade cookies med en blød midte og en sprød skorpe er kombinationen af bagepulver og natron. Bagepulveret får dejen til at hæve tilstrækkeligt under bagningen, og den lille mængde natron gør skorpen sprød og knasende med en saftig blød midte.

Prøv lige at se opskriften på: Den du ved nok kage

Derfor skal dejen til chocolate chip cookies på køl

Det er vigtigt at dejen er køleskabskold inden de bages, da cookiedejen ellers vil flyde ud på bagepladen i en stor sø af smeltet dej og chokolade. Derfor er afkøling vigtig for at lykkedes med denne opskrift. Og tro mig – det er ventetiden værd. Jo koldere dejen er, jo tykkere cookies, og samtidig når de forskellige ingredienser at sætte sig i dejen.

Når den afkølede dej tages ud af køleskabet, skal dejen lige stå ved stuetemperatur i 10 minutter før den rulles til kugler. Du kan med fordel rulle cookie-dejen til kugler og fryse dem ned, så du altid er leveringsdygtig i friskbagte cookies. De kan simpelthen bages direkte fra fryseren, og skal blot lige have et par minutters ekstra bagetid.

God bagelyst.

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (5)

Chocolate chip cookies

Antal personer: 15 Forberedelse: Tilberedning:

Næringsindhold:185 kalorier20 grams fedt

Hvor glad er du for opskriften? 4.4/5

( 127 bedømmelser )

Pin opskrift

Print opskrift

Ingredienser:

  • 170 gr. hvedemel
  • 100 gr. blødt smør
  • 120 gr. brun farin
  • 100 gr. rørsukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 0,5 tsk. salt
  • 70 gr. grofthakkede hasselnødder
  • 180 gr. valgfri mørk chokolade (grofthakket eller chips)

Opskrift - sådan gør du trin for trin:

  1. Forvarm ovnen til 175° grader almindelig ovnvarme.
  2. Rør det bløde smør sammen med brun farin og sukker i en røreskål.
  3. Tilsæt vaniljesukker og æg, og rør det godt rundt i smørblandingen.
  4. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål, og rør det i smørblandingen.
  5. Hak hasselnødder og mørk chokolade groft, og bland det i dejen.
  6. Kom dejen på køl i minimum en time.
  7. Beklæd to bageplader med bagepapir og del dejen i 15 lige store stykker á ca. 55 gr.
  8. Fordel kuglerne med god afstand på bagepapiret, da de flyder ud under bagningen.
  9. Bag dine chocolate chip cookies i den forvarmede ovn i ca. 10-12 minutter eller til kagerne begynder at blive brune i kanten.
  10. Sæt de færdigbagte chocolate chip cookies over på en bagerist på bagepapiret, og lad dem køle af i ca. 15-20 minutter.
  11. Fjern bagepapiret og lad kagerne køle helt af på risten.
  12. Læg de færdigbagte chocolate chip cookies i en lufttæt beholder.
  13. Velbekomme.

Yderligere kommentarer

Lav en dobbelt portion af disse herlige chocolate chip cookies, og frys halvdelen af dejen ned skåret i stykker og trillet til kugler. Så kan du altid servere friskbagte cookies på under et kvarter. Dejen er fryseegnet i op til tre måneder. Dejen kan også opbevares på køl i en tætlukket beholder i 3-4 dage. Du kan erstatte chokoladen med fx grofthakkede tranebær eller andre tørrede bær og nødder.

Har du prøvet en af mine opskrifter?

Så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det gik. Smid mig en kommentar længere nede på siden, og fortæl mig hvad du synes om opskriften.

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (6)
Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (7)

mørk chokoladesmåkager

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skovbærkompot

Mexicansk kylling i fad

Pico de gallo

Kyllingebryst i airfryer

Bagekartofler i airfryer

Gambas al ajillo i airfryer

Cheesecake i glas med skovbærkompot

Risengrød i ovn

Vegetar bolognese

Vegetariske boller i karry

Broccolisuppe

Squashruller med laks og flødeost

Sauce blanquette

Æblesalat

Braiseret nakkefilet

Blinis med stenbiderrogn

Pitaburger med græsk bøf

Grillede grøntsager

Rissalat med varmrøget laks og asparges

Sommer kartoffelsalat

Flettede hvidløgsbrød med ost

Spaghetti aglio e olio

Stegt kulmule, sauce blanquette og bløde løg

Spaghetti med salciccia og tigerrejer

Forloren hare i airfryer

Små æbletærter i airfryer

Hasselbackkartofler i airfryer

Lammeculotte i airfryer

Lakseroulade

Chokoladescones i airfryer

forrige indlæg

Yemista – græske fyldte grøntsager i ovn

næste indlæg

Bagt aubergine i cremet tomatsovs

4 kommentarer

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (8)

Eva Amstrup7. august 2020 - 11:41

Vil gerne følge dine lækre opskrifter . Mvh Eva

Besvar

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (9)

Thomas fra Barego'mad7. august 2020 - 11:43

Hej Eva – det skal du være meget velkommen til og mange tak for interessen for min madblog 😊

Hilsen
Thomas

Besvar

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (10)

Cecilie9. april 2021 - 15:50

De var VIRKELIG gode! Men måske det ikke er nødvendigt at forvarme ovnen når dejen skal hvile en times tid ;-)

Besvar

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (11)

Thomas fra Barego'mad9. april 2021 - 18:49

Hej Cecilie,
Mange tak for din hilsen og roser vedrørende opskriften på de amerikanske cookies 😊 Det er jeg rigtig glad for at høre, og du har en pointe med ovnen – den kan man vist godt vente lidt med at tænde for til trods for at vi har solceller på taget 🤣

Endnu engang tak for din hilsen.

Venlig hilsen
Thomas

Besvar

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (12)

Thomas fra Baregomad.dk

Hej - jeg hedder Thomas, og det er mig der står bag madbloggen Baregomad.dk. Jeg er ikke vegetar. Jeg er ikke veganer. Jeg er ikke kræsen. Jeg er altspisende med alt, hvad det indebærer. Uden at være hellig eller frelst. Jeg er nysgerrig og madglad, og det er min kærlighed til hjemmelavet mad, der driver værket – og som jeg meget gerne vil dele med dig. Her får du velsmagende mad skabt med hjertet, og som samtidig er nem at tilberede. Og som frem for alt skal nydes med god samvittighed. Med fokus på madglæde og den gode smag. Ingen løftede pegefingre om klimavenlig mad, sundhedssnak og kalorier.

Chocolate chip cookies - klassiske amerikanske cookies | Baregomad.dk (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Dong Thiel

Last Updated:

Views: 6428

Rating: 4.9 / 5 (79 voted)

Reviews: 94% of readers found this page helpful

Author information

Name: Dong Thiel

Birthday: 2001-07-14

Address: 2865 Kasha Unions, West Corrinne, AK 05708-1071

Phone: +3512198379449

Job: Design Planner

Hobby: Graffiti, Foreign language learning, Gambling, Metalworking, Rowing, Sculling, Sewing

Introduction: My name is Dong Thiel, I am a brainy, happy, tasty, lively, splendid, talented, cooperative person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.